Arta
Med kun 5.500 indbyggere er Artá nærmest gået fri at turismen. Dels er der ingen store strande og turistenklaver ved den lange kystlinie nord for byen, hvor landsbyen Colònia de Sant Pere er den eneste samlede bebyggelse. Dels har byen tilsyneladende sat sig for at tage alt det med turismen med ophøjet sindsro.
Tiden er ikke gået i stå, men der hersker en udtalt mangel på travlhed i gadebilledet, på tirsdagsmarkedet på Pl. Conqueridor og ved fortovsrestauranterne.
Artá ligger op ad et bjerg med borgen og kirken som vældige vartegn i det flade omgivende landskab. I kvartererne ved foden af bakken hersker der en overraskende frodighed, for araberne satte i sin tid frugtbarheden i system med dygtigt udtænkte vandingsanlæg.
map