Mallorca klipper10 millioner turister kan ikke tage fejl.
Mallorca fænger.
Og vi kommer igen og igen og igen. Hvorfor?

- Fordi Mallorca forkæler os med sol fra en skyfri himmel 220 dage om året.

- Fordi den årlige gennemsnitstemperatur er tæt ved de 20 grader.

- Selv havtemperaturen når tit op over 20 grader.

- Mallorcas strande er brede og flade og dækket af det fineste sand.

- Eller de er små og intime, klemt inde mellem klipperne i bunden af en smal kløft.

Mallorcaguiden har samlet en række tips over hvad der er seværdigt på Mallorca, og hjælper dig med at finde det bedste hotel, fly eller feriebolig til den laveste pris.

Mallorca er den største af øerne i øgruppen Islas Baleares i det vestlige middelhav, ikke langt fra det spanske fastland. Øfamilien Balearerne består af tre store borderøer og to små søstre. Den ældste og største er Mallorca med den mest synlige profil, de fleste penge, den mest veludviklede ansvarsfølelse og det mest varierede landskab. Mallorca er et minikontinent med strande, højland, sletter og en skøn by med en righoldig historie, for ikke at nævne stormagasiner, specialbutikker og restauranter med Michelin-stjerner og royale gæster.

map

Alle tror, de kender Mallorca godt, men øen indeholder meget mere, end man sædvanligvis tror. Omsætningen i og omfanget af havn og lufthavn står sig godt internationalt; kunsten i bjergene og i slettelandet kan måle sig med udlandets; penge holder både ferie og investeres her.

Øens landskab er forbløffende varieret: Stejle klippekyster, tilsyneladende endeløse sandstrande, store strækninger med marsk og høje bjergrygge, der skråner ned mod frugtbare sletter. På trods af Mallorcas relativt beskedne areal er kontrasterne overvældende: Den vilde Serra de Tramuntana med de snoede veje og søvnige landsbyer; de duftende appelsinlunde i Sóllerdalen; de terrasserede haver omkring Banyalbufar med deres forvredne oliventræer; de charmerende fiskerbyer Porto Colom og Cala Figuera; de gamle stenmure, der adskiller parcellerne med abrikoser, mandler og kartofler i det indre af øen. Mallorcas brede sletter og blide dalstrøg er fulde af vingårde med oliven- og figentræer ind imellem.